En lille intro til fedt i 6. klasse.

Fedt er godt og skidt.

Vi kan kalde fedt for verdensmester i energi, da der dobbelt så meget energi i fedt (9 kalorier) som i kulhydrat og protein (4 kalorier) (som vi læste i Energien i vores mad).

Et eksempel på dette er chips, hvor 100 g indeholde ca. 500-600 kalorier. Modsat har vi en frisk kartoffel, som indeholder ca. 90 kalorier. Forskellen er, at chips er stegt i olie, som er fedt. Chipsene suger fedtet og bliver en del chipsene.

Får du for meget fedt, kan du blive for tyk… Får du for lidt, kommer din krop til at mangle nogle fedtsyrer, som den skal bruge for at fungere bedst muligt.

Men hvad er fedt egentlig?

Fedt er et energigivende næringsstof – ligesom du måske har læst om proteiner og kulhydrater. Du skal  have ca. 30 % fedt i din daglige kost.

Vi kan beskrive fedt, som en samlet betegnelse for alle typer af fedtstoffer, vi finder i vores mad. Vi finder fedt i mange af vores fødevarer. Det lade sig være kød- og mejeriprodukter, smør, madolier, men også i en frugt som fx avocadoen.

Fedt er vigtigt i din kost. Vi siger også, at den er livsnødvendigt, da fedt er en vigtig energikilde, som giver dig nogle energilagre i kroppen, og som sørger for andre vigtige funktioner i kroppen. Af vigtige funktioner er der fx opbygning af din krops væv. Fedt er hjælper dig også til at optage det, vi kalder for fedtopløselige vitaminer A, D, E og K (artikel og vitaminer og mineraler tilgår).

Typer af fedt

Vi beskriver fedt som fedtsyrer. Disse inddeler vi i mættede og umættede fedtsyrer. Det mættede fedt har oftest en hård konsistens ved stuetemperatur. Det umættede fedt er blødt eller flydende. Men alle vores fedtkilder indeholder i en eller anden grad begge typer fedtsyrer – det er bare i meget forskellige mængder.

Mættet fedt

De mættede fedtstoffer er dem, som vi kalder for animalske fedtstoffer (dvs. fra dyr). De kendes ved at være hårde/faste i konsistensen. Det kunne være fedtet i kød, smør, margarine eller pålæg. Vi kalder dem for de ”usunde” fedtstoffer, da de bl.a. øger risikoen for hjerte-karsygdomme.

Det giver os et lille dilemma. Som du tidligere læste, var fedt nødvendigt i kosten. Men det smager jo godt og giver god smag til maden. Det anbefales, at du begrænser dit indtag af de mættede fedtstoffer. Det kan du gøre ved at skærer det synlige fedt fra kød eller at du kassere stegefedt.

Umættet fedt

Vi inddeler umættede fedt i:

• Enkeltumættede fedtsyrer (monoumættede).
• Flerumættede fedtsyrer (polyumættede).

Enkeltumættet

Enkeltumættet fedtsyrer får vi fra planter og nødder. Vi det for vegetabilsk fedt. Vi kan kalde det for ”sundt” fedt. Den enkeltumættet fedt finder vi især i nødder, avocado, oliven, olivenolie. Olierne er flydende ved stuetemperatur, men vil stivne i køleskabet.

Flerumættet

Flerumættet fedtsyrer får vi også fra planter, men også fra fisk. Flerumættede fedtsyrer indeholder nogle af de vigtige (essentielle) fedtsyrer, som din krop ikke selv kan danne (bl.a. omega-fedtsyrerne).

De såkaldte essentielle fedtsyrer er dem, som vi kalder for omega-6 og omega-3 fedtsyrer. Omega-6 får du fx gennem solsikkeolie, mens Omega-3 indtages gennem især i fede fisk, som sild og makrel eller gennem rapsolie og vindruekerneolie.

Her kan du få et lille overblik over “de sunde” og “ikke sunde” fedtsyrer:

Slutteligt er det vigtigt at understrege, at al fedt feder! Din kosts indhold af fedt bør højst være på ca. 30 %. Også selv om du skulle vælge de vegetabilske fedtstoffer.

Nerd-level #1

Vi kan også kalde fedt for lipider. 

Lipider består af de tre grundstoffer hydrogen (H), oxygen (O) og carbon (C). I madkundskab vil vi oftest snakke om den den største gruppe af lipider, som vi kalder triglycerider. Men du vil måske med tiden også støde på fedtsyrer som fosforlipider eller kolesterol (måske også i biologi).

Triglycerider er opbygget af et glycerolmolekyle og tre fedtsyrer. Der findes et utal af fedtsyrer, men det er altså disse fedtsyrer, som har betydning for om et fedtstof er sundt eller usundt for dig.